
Om Maja Kjær Keramik
Velkommen til min side.
Jeg hedder Maja, og jeg er kvinden bag Maja Kjær Keramik. Alt hvad du finder her er skabt af mig, fra de små detaljer til de store idéer.
Jeg bor i Stilling sammen med min mand, vores to børn og vores hund. Jeg er oprindeligt uddannet frisør og administrativ medarbejder, som er to gode fag. Men, jeg har nok altid vist at jeg skulle noget andet, for når jeg står i mit værksted og mærker leret mellem hænderne, så falder der en helt særlig ro over mig. Det er lige dér, i kreativiteten, at jeg finder min glæde og der jeg får lov til at udleve min store passion for keramik. Min frisøruddannelse følger mig faktisk ind i værkstedet, hvor jeg bruger min kreative tankegang i min udformning af mine engle. Deres mange forskellige frisurer er et lille nik til mit tidligere fag, og jeg elsker at lege med deres udtryk og deres personlighed på den måde.
Mine kreationer skal ikke være perfekte. Jeg arbejder med hjertet, med spontanitet og med det udtryk der gør mig glad. Hver figur, kop og skål mm. må gerne have sin egen personlighed og de små spor der viser, at den er skabt i hånden.
Jeg arbejder primært i stentøjsler, som bliver brændt ved høje temperaturer, så det på den måde kan holde til at blive brugt i mange år. Min keramik er skabt til hverdagen – til morgenkaffen, til blomsterne, til de små øjeblikke, hvor man har brug for at blive mindet om noget varmt og kærligt. Den må gerne blive brugt, elsket og slidt. Det er på den måde, at den får sin egen historie med tiden.
Jeg håber du vil finde ro, glæde og varme i mine værker. At de får lov til at være en del af din, eller en du har kærs, hverdag og at du kan mærke den tid, kærlighed og omhu der ligger i hvert eneste stykke.
Tak for di du kigger forbi!
– Maja